Køge 4 har afviklet 2 kampe i B-rækken i denne uge. I tirsdags havde holdet besøg af Nykøbing Sj., og torsdag var det så den udsatte kamp mod Greve. Det blev til to solide sejre på 3 – 1. Sejren over Nykøbing Sj. kunne godt have været en lille smule større, men Virginija Meskeniene satte desværre hele sit point til. Det blev til flotte gevinster til Paulius Meskenas, Rugile Meskenaite og Wojciech Pawlak. I den udsatte kamp mod Greve var det den ellers sikre Jørgen Nielsen, der fik byttet forkert af. Det ville mindst koste meget materiale, men Jørgen valgte at blive sat mat. Det var familien, der tog sig af de 3 gevinster. Rugile i et meget flot angrebsparti og mor, der fik oprejsning for tirsdagens lidt magre indsats. Denne gang var Paulius dog heldig, idet Thorkil Thomsen kunne have vundet efter en fejl af Paulius. Det blev i stedet Paulius, der trak det længste strå. Tabellen ses her. Klik på kampresultatet på de to kampe for at se de individuelle scorer. Køge 4 ligger altså på en fin første plads.