Søndagens pokalkvalifikation gav fuldt hus, idet 3 ud af 3 mulige hold kvalificerede sig til finalestævnet i Svendborg i pinsen . Allerede inden start var juniorholdet klar til deltagelse i pinsen. Der var kun et hold, der var tilmeldt kvalifikationen, så det var automatisk med. Breddeholdet, der bestod af Paulius Meskenas, Rugile Meskenaite, Erik Carlsen og Virginija Meskeniene, kom godt fra start, da holdet slog den formodet værste modstander fra Holbæk med 2½ – 1½. Da det så fortsatte med to 4 – 0-sejre over henholdsvis Maribo og Faxe, var holdet kvalificeret. Spørgsmålet var så bare, om det skulle ende på en 1.-plads eller 2.-plads. Da breddeholdet var 3½ point foran inden sidste runde, kunne det nøjes med ½ point for at have vundet gruppen. Hvad gjorde formanden så? Han tilbød selvfølgelig remis kort ind i partiet, og da Nykøbing Sj. ikke kunne vinde gruppen alligevel, tog modstanderen imod. Førstepladsen var dermed hjemme. Også eliteholdet var i første runde oppe mod de formodede værste modstandere fra Næstved. Det blev til en blød 2 – 2 start, men holdet kom hurtigt igen og var inden sidste runde gruppevindere. Holdet endte efter de 6 runder (der blev spillet 3 dobbeltrunder) med 19 point. Hele 6 point foran Næstved på 2.-pladsen. Martin Percivaldi scorede maximum, mens Kasper Henriksen måtte nøjes med 5 ud af de 6 mulige. Det gav derfor følgende stillinger i de to grupper.
Ruggero Percivaldi har været mester for de følgende billeder: