Så kom der gang i pigeskakken

IMG 4153

Køge Skak Skole har skudt endnu et projekt i gang. Denne gang er det KUN for piger, selvom formanden var tilstede vil opstarten af projektet i dag.
Fremover vil det være de to kvinde-instruktører Lisette Kolbøl og Mette Plough, der er lærere på henholdvis Asgård Skole og Højelse Skole, der vil tage sig af træningen af de unge piger. De to instruktører har fået deres skakuddannelse gennem Dansk Skoleskak og er nu klar til at prøve kræfter med skakskolens piger. I det daglige underviser de to lærere eleverne i modtagerklasserne på Asgård – og Højelse Skole, og de havde derfor også bragt nogle af pigerne fra disse klasser med til træningen.
Ellers var det kun elever fra Asgård Skole, der var inviteret. Det er dog tanken, at elever fra hele byen på sigt skal have mulighed for at deltage i træningen. I alt begyndte 12 søde piger i projektet tirsdag, men allerede næste uge forventer Køge Skak Skole endnu flere deltagere.
Der var ikke nogen egentlig træning af pigerne her første gang. Instruktørerne havde valgt at lade pigerne se hinanden an samt selv at observere, hvordan pigerne var ud i det svære spil.  Til dette formål havde de valgt at lade pigerne spille en let udgave af aktionskak. Her sidder pigerne over for hinanden i to rækker og en gang imellem bliver pigerne i den ene række bedt om at flytte en plads til venstre, så de nu sidder over for en helt nu modstander samt en helt ny stilling på brættet.
De to instruktører lægger ikke skjul på, at de også har en bagtanke med skakundervisningen. Der er nemlig videnskabeligt belæg for, at børn, der spiller skak, også bliver bedre til matematikken i skolen. Et Århus-projekt med skak og matematik har vist, at disse elever har forbedret sig med 30% i forhold til referencegruppen, der ikke spillede skak. Ud over forbedringen i matematik og skak udviklede eleverne en række bløde kompetencer, der gavnede deres øvrige undervisning.
Køge Skak Skole håber derfor på, at endnu flere piger i alderen op til 6. klasse vil melde sig under fanerne for at blive bedre til skak og matematik.
Skaktræningen begynder hver tirsdag mellem klokken 16.30 og 16.45 og slutter omkring klokken 18.00 i lokalerne H2 og H3 på Asgård Skole. 

IMG 4153

IMG 4154

IMG 4155

IMG 4157

Der er lukket for kommentarer.