Robert Petersen er efter lang tids sygdom død.
Robert var ramt af kræften gennem flere omgange og var således tilbage i klubben i kortere tid efter første operation. Derefter kom atter en periode med kamp mod sygdommen, hvor Robert ikke orkede skakken, men stadig var aktiv i politik og havde sin gang i koret, som han sang i. Disse aktivitet optog Robert meget, og de seneste år udgav han derfor to CD´er med arbejdersange.
Robert var en meget aktiv mand, som det jo også fremgår af ovenstående. Han involverede sig dybt i det, han havde med at gøre. Vi havde således stor gavn af Roberts engagement i bestyrelsesarbejdet i klubben gennem en del år. Han blev desværre nødt til at trække sig, da konen blev ramt af en voldsom hjerneblødning.
På det sidste var Robert så voldsomt ramt af sygdommen, at han ikke tog mod besøg. Overrrasket var jeg da også, da jeg så Robert på valgplakaterne til byrådsvalget. Men det var nok typisk Robert. Han kæmpede til det sidste. Robert blev 76 år.
Æret været hans minde.