Paulius Danmarksmester i skoleskak

IMG 4004 2

Paulius følger flot op på sin 2. plads i lyn ved DM i skoleskak med en fantastisk 1. plads i gruppe D i selve DM-turneringen.

Alt flaskede sig for Paulius Meskenas, da han i Ollerup sammen med 8 andre fra Køge Skakskole deltog i det årlige Danmarksmesterskab i skoleskak. Køge Skakskole havde 2 med i gruppe D. Begge var potentielle kandidater til mesterskabet. De var begge fremme i feltet, da Paulius i 5. runde måtte lide et nederlag til feltets helt store favorit Casper Yukun Liu.
Skæbnen ville, at de to Køge-spillere skulle mødes i 7. runde, og her vandt Paulius over Rasmus Ryder Tønnesen. Da de øvrige favoritter samtidig skiftedes til at tabe til hinanden, lykkedes det Paulius med sejre i alle søndagens tre partier at snige sig op på en 1.-plads med 6½ point – et halvt point mere end nr. 2 og 3 Simon Ehrenreich og Casper Yukun Liu.
Danmarksmesterskabet blev fejret på behørig vis  med lagkage og sodvand ved tirsdagens træning, hvor Paulius også spillede simultan med børn, unge og forældre. I alt 15 deltog. Paulius tabte kun til bror Vaidas og snød Rasmus Poulsen til en pat i en klar tabsstiling. Altså 13½ – 1½ til Danmarksmester Paulius.

Billede af Danmarksmesteren og simultanen tirsdag:
IMG 4004 2

IMG 4030

Der er lukket for kommentarer.