Med en gevinst til hver i sidste runde af Byturneringen delte Peter Ove Krogh og Erik Carlsen turneringssejren.
7. runde af Byturneringen blev en lidt tam forestilling. På grund af de få deltagere var rundelægningen blevet meget ulige. Runden var derfor allerede færdig før klokken 21. De første partier var overstået efter godt en halv time.
Spændende var det derfor kun, om P.O. eller Erik ville sætte point til mod henholdsvis Kurt Jensen og Vrginija Meskeniene. Forholdsvis hurtig kom P.O. til at stå klart til gevinst, og han tøvede heller ikke med at gøre arbejdet færdigt.
Erik Carlsen sad således med aftenens sidste parti og skulle vinde for at kunne dele turneringssejren. Han fik presset Virginija, så hun nærmest ikke kunne røre sig. Samtidig var kongen fanget midt på brættet, et tårn på h1 og en springer på g1. Virginija overså under presset en officer, og spillet var reelt slut. Der blev dog kæmpet videre, men det var en stakket frist.
Slutstillingen kan ses via tabellen.
Billeder fra sidste runde: