Mens 1.-holdet skulle krone årets værk hjemme i Køge, skulle 2.-holdet endnu en gang en tur til Holbæk. Denne gang var det Holbæk 3, der var modstanderne. Da kampen mod Holbæk 2 endte 7 – 1 til Køge 2, var forventningen stor til resultatet i denne næstsidste runde af holdturneringen. Desværre havde Henrik Smidt-Nielsen meldt forfald på grund af sygdom, så en hurtig indtræden af Peter Ove Krogh var meget velkommen. Der er ikke kommet nogen tilbagemelding efter den meget flotte præstation, men konstateres kan det, at resultatet var nær det perfekte, idet holdet vandt med hele 7½ – ½. Kun Klaus Hestehauge måtte afgive et halvt point. Denne storsejr betød, at holdet nu allerede en hel runde før slut er rykket op i divisionsrækkerne. Også selvom Faxe 1 vandt med hele 6 – 2 over Nykøbing Sjælland. Køge 2 er nu 8½ point foran Faxe 1, og da Køge 2 netop skal møde Faxe 1 i sidste runde, bliver forskellen nok endnu større. Tabellen. Der er desværre ingen billeder fra runden.