Køge Skakklubs 2 store talenter Paulius Meskenas og Anna Sofie Li har igen været i vælten med aktive turneringsresultater.
De ambitiøse unge mennesker har spillet weekendturnering i Odense! Denne gang i Frem Skakklubs Odensemesterskab.
Paulius spillede i den stærke mester 3 og med en glimrende indsats lykkedes det ham at dele førstepladsen. Med 2 gevinster og 3 remiser fik han en fin ratingfremgang!
I basis 7 spillede Anna Sofie en fin turnering. Med 3 gevinster og 2 tab blev hun nr. 3 i gruppen. Også Anna Sofie vandt en del rating!
Køge Skakklub siger TILLYKKE til vor unge ambitiøse skakspillere med resultaterne!