Mere succes for Køge Skakklub – i DSUs pokalstævne

Weekendens store skakbegivenhed var pokalstævnet i Svendborg. 6 runder hurtigskak med betænkningstid 20min+5 sekunder pr spiller.
Køge Skakklub deltog med 3 hold – 1 i eliterækken, 1 i junior-rækken samt  samt 1 i  50+ rækken.

Det blev en meget fin dag for vort elitehold som bestod af 4 stormestre samt en IM:
GM Jesper Thybo (DK)
GM Henrik Danielsen (DK)
GM Eduard Rozentalis (Lit)
GM Alex Smith (Swe)
IM Björn Ahlander (Swe)

Det blev en overkommelig dag for holdet, der vandt 5 matcher og spillede 1 uafgjort. 
Dermed genvandt Køge Skakklub Elite Pokalturneringen med hele 6 P ned til 2. pladsen.
STORT TILLYKKE HERFRA!

Link til turneringenPokalstævne 2022

Vort Junior-række hold blev en flot nr 2. En virkelig flot præstation af de seriøse unge skakspillere!
Holdet vandt 3 matcher og spillede 3 uafgjort. 
Holdet bestod af:
Paulius Meskenas – som vandt alle sine partier
Anna Sofie Li – vandt 5 af 6 partier
Nikolaj Li
Alexander Storm Nymark

Link til juniorernes turnering: Pokalstævne1 2022

En fuldstændig godkendt præstation. Køge Skakklub kan godt have store forventninger til de unge skakspilere!

Vort hold i 50+ rækken havde en hård dag hvor det ikke blev til mange point til det rutinerede hold!
De er ikke nemme at slå ud af kurs – så de er hurtigt klar igen!

Der er lukket for kommentarer.