Aftenens lynmesterskab blev lidt heldigt vundet af Erik Carlsen, idet han i en ren finale med Paulius Meskenas vandt på tid i en stilling, hvor der var mat i to. Han var nede med tårn og dronning for en enkelt bonde, der blev den afgørende faktor eller brik for turneringssejren.
Begge spillere kom til det afgørende parti med 5 point. De havde overraskende tabt til henholdsvis Virginija Meskeniene og Peter Ove Krogh, men havde vundet resten.
Det var ventet, at Paulius skulle blive Køgemester i lynskak for første gang, men i stedet blev det altså Erik, der nu kan bryste sig med titlen for fjerde gang.
Paulius endte på 2.-pladsen med de 5 point, mens Jesper Pondal blev treer med 4½. Der var kun 8 deltagere.
Billeder fra præmieoverrækkelsen: