Lille sejr trods katastrofal start

IMG 5702

A-rækkeholdet var en tur i Holbæk tirsdag aften.
Vi stillede med intakt hold og var derfor også storfavorit med en forventet score på 5,8 – 2,2. Det skulle bare ikke gå vores vej denne aften. 
Først og fremmest kom vi dårligt fra start flere steder. Enkelte steder stod vi hurtigt klart til tab.
Det måtte Klaus Hestehauge sande, da han med Caro Kan kom ud i varianten, hvor hvid ofre bonde med fremstødet til e6. Det kostede hurtigt et tårn, og partiet var reelt tabt. Klaus kæmpede heroisk videre, men overmagten var for stor.
Bagud 1 -0 så det pludselig endnu værre ud. Lidt efter lidt vendte partierne. Bjarne Andersen fik en merbonde og Peter Ove fik afviklet til en klart fordelagtig stilling. Finn Stuhr og Erik Carlsen stod nu også til gevinst, mens Jesper Pondal, Jørgen Nielsen og Niels Steen Larsen nok stod til remis. Så stadig et rimeligt godt resultat.
Jørgen Nielsens modstander gik frivilligt ind i en binding, der kostede en officer, og partiet var derfor klart vundet. Bjarne Andersen fik lidt hjælp i sit enkelte tårnslutspil, da modstanderen åbner stillingen med et bondeoffer. Bonden vindes hurtigt tilbage, men det koster yderligere en bonde og kongen tillades inden for fjendens rækker. Pointet er derfor hjemme.
Finn vinder også sit parti, og pludselig ser det noget lysere ud. P.O. får afbyttet sit aktive tårn, men har stadig en god springer for en dårlig løber og et slutspil, der bør kunne vindes. P.O. taget en dårlig beslutning, der forvandler den gode springer til en forsvarsbrik og partiet ender remis.
Formandens modstander er efterhånden så presset på tid, at der må ske noget drastisk. Med udsigten til at tabe en bonde griber han til et ukorrekt officersoffer for at få angreb og lidt modspil. Erik tager desværre ikke mod offeret, da han stadig står til gevinst. Modstanderen får dog kompliceret tingene så meget, at Carlsen overser en bondegevinst, der egentlig afgør partiet. Der bliver dog spillet videre til den bitre end. Klokken er derfor 23.45, da han giver op.
I mellemtiden er Jesper Pondals og Niels S Larsens partier forlængst endt remis, og slutresultatet bliver derfor 4½ – 3½. En meget for lille sejr.
Individueller resultater og tabel.

Billeder fra runden:
IMG 5702IMG 5703IMG 5704IMG 5705IMG 5706IMG 5707IMG 5708IMG 5709

Der er lukket for kommentarer.