Store overraskelser og en ligeved og næsten.
Afslutningen af 5. runde markerede samtidig en julepause i turneringen. Måske en tiltrængt pause for Bjarne Andersen og Ivan Schougaard samt Nicolai Tønnesen, der dog klarede frisag i sit parti mod Lasse Skjoldborg.
Bjarne Andersen kom rigtig godt fra åbningsspillet mod Allan Ankjær og vandt en officer. Kort efter overså Bjarne dog et dronningeoffer, der kom til at koste et tårn. Efterfølgende kunne han vælge mellem at tabe endnu en officer eller at blive sat mat, hvorfor Bjarne opgav og slukøret vendte hjem.
Ivan Schougaard havde fornøjelsen af en af de unge talenter – Mathias Frej. Ivans hurtige spil kostede et par bønder, og da han i slutspillet stod over for yderligere tab af bonde eller afbytning af de sidste par tårne, så opgav han.
Nicolai Tønnesen kom i kraftig modvind, da han helt umotiveret tabte en officer. Han havde dog lidt kompensation i form af 3 bønder, men da han med yderligere slapt spil også tabte en kvalitet, var partiet reelt afgjort. Lasse gjorde det dog ikke nemt for sig selv, og da han stod over for bondeforvandling kastede han håndklædet. Godt kæmpet af Nicolai og ligeved og næsten for Lasse.
Øvrige resultater findes i turneringstabellen her.
Billeder af de uheldige helte: