Køge Skakkklubs 3. hold i 2. HK´s M-række mødte søndag på hjemmebane Faxe 2.
Morten Hald sender følgende beretning fra matchen:
Køges 3. hold er kommet godt igang i turneringen, da holdet i 1. runde overraskende vandt over Dianalund.
Dagens modstandere fra Faxe havde et 1-7 nederlag med i bagagen fra 1. runde og skulle nu revanchere sig!
På papiret var Faxe favoritter rating-mæssigt 4,35-3,65 men efter 6 partier i dagens match førte Køge 3½-2½!
Anders Boel Jønsson, som holdskakdebuterede for Køge, var med de hvide brikker aldrig for alvor i problemer i sit parti:
Anders Boel Jønsson-Tim Wagner:
31: Sb7!
Hvilket gav hvid en kæmpespringer på d6. Efter sikkert spil fik Anders fanget sorts dronning og fik lukket effektivt ned for sorts tilbageværende 2 tårne og sort gav fornuftigt nok op. Fuld point til Køge og matchsejren var i hus! Flot Anders!
Erik Levin Hansen-Michael Vesterskov: Hvid trækker og vinder – find løsningen:
Sidste parti var utroligt intenst og Faxes Erik Levin Hansen havde gang i et storsilet – men kompliceret angreb mod Michael Vesterskovs sorte konge! Michael forsvarede sig bravt og overlevede ovenikøbet ovennævnte stilling hvor hvid kan sætte mat med 32: Dg7+!!. Txg7 33:Sh6 Skak og mat! En særdeles flot kombination!
Men hvid så det ikke – og spillede 32: Sf8?? og stillingen er lige med præcist spil!
Dramaet sluttede dog brat på en helt anden måde:
Michaels tid udløb kort efter med 7 sekunder tilbage inden hans 36. træk!! Uret gav ham trods dette – ekstra 30 minutter – som han ville have fået efter træk 40. Der blev spillet yderligere 2 træk inden hvid gjorde opmærksom på tidsoverskridelsen og blev tildelt sejren på tidsoverskridelse!!!
Ærgerligt, men trods alt ikke ufortjent.
Individuelle resultater ses her:
Den samlede stilling i 2. HK´s M-række ses her:
Stemningsbilleder fra matchen:
Køges M-række hold spiller næste kamp den 4. december 2022. Her skal holdet møde Holbæk 2 – i Holbæk.