Det blev ikke det ventede brag af en afslutning af klubmesterskabet i aftes, da Jacob Kaaber af arbejdsmæssige grunde måtte melde afbud til sidste runde. Desuden var Henrik Dahl ramt af lidt begyndende influenza.
Det blev derfor partiet mellem Peter Wang og Kasper Henriksen, der blev afgørende for, hvor mesterskabet skulle falde. Det blev til flere spændende partier i denne runde og ikke mindst dette, som dog endte med remis. Det gjorde de fleste denne aften, men nævnes skal lige partiet mellem Henrik Smidt-Nielsen og Jan Ryder Tønnesen. Jan var presset gennem det meste af partiet, men forsvarede sig på fineste vis og fik derfor et godt halvt point.
Klubmester blev altså Kasper Henriksen.
Præmietagerne i de to præmiegrupper blev:
1. Kasper Henriksen 5½ point
2. Jacob Kaaber 5 point
3. Henrik Dahl Pedersen 5 point
Gruppe 2:
1. Sander Stage-Steffensen 4½ point
2. Rasmus Ryder Tønnesen 3½ point
3. Jan Ryder Tønnesen 3½ point
Sander vinder sit parti mod Morten Hald
4 gange remis. Klaus – Ulrik; Bjarne – Erik; Jesper – P.O.; Peter – Kasper.