Mere modstand end hidtil til Team Xtracon Køge mod Nørrebro Skakklub.
Selvom sejren i den fjerde af de 7 matcher ikke blev så overbevisende som i de hidtidige kampe, nærmede holdet sit mål med et stort skridt. Det blev alligevel til et 6 – 2 resultat.
Det skal nu også siges, at modtanden i denne runde var langt bedre end i de øvrige. Nørrebro levede næsten op til sin forventede score på 2,15.
Team Xracon Køge ligger med sine 29 point hele 11 point foran de nærmeste forfølgere fra Løseforeningen 1 og Frem 2. Begge disse hold mangler dog at møde Team Xtarcon Køge. Holdet, der ligger lige efter er Holbæk 1, som dog også mangler Køgeholdet.
Dagens 5 hele point blev hentet af Mikkel Antonsen, Björn Ahlander, Martin Percivaldi, Jacob Kaaber og Hans Dahl Pedersen, mens de halve blev scoret af Henrik Dahl Pedersen og Henrik Mølvig. Kasper Henriksen måtte ned med nakken mod Nørrebros nyerhvervede Niels Lauritsen.