Fjerde holdet så godt som klar til oprykning.
Fjerde holdet, der spiller i C-rækken, er så godt som i B-rækken fra næste sæson. Hvis Præstø sætter blot et halvt point til i deres sidste 2 kampe, er Køge 4 i B-rækken. Da Køge 4 selv skal møde Præstø 4 i sidste runde, kan holdet jo selv afgøre sagen.
Holdet mødte i denne runde Faxe 4. Der var afbud fra Niels Steen Larsen på 1. brættet, så der var debut til Lasse Skjoldborg som holdspiller. I et rodet parti, der bølgede frem og tilbage, endte Lasse med at trække det længste strå.
Inden da havde Jan Ryder Tønnesen og Theo Stage-Steffensen vundet deres partier. Han med en lidt ukorrekt offer, som dog ikke blev besvaret på bedste vis. Theo startede med at sælge en bonde, men vandt hurtigt en springer tilbage, og siden kørte han bare spillet sikkert hjem.
Sune Stage-Steffensen gik fejl i en afbyting og endte med en officer i underskud, og så var det parti forbi. Altså 3 – 1 til Køge 4. Tabel her.
I B-rækken var 3.-holdet en tur i Haslev. Her var der afbud fra Finn Stuhr. I sidste øjeblik trådte Jan Tønnesen til. Det blev til en sejr til Køge 3 på 3 – 1. Jørgen Nielsen og Michael Vesterskov vandt, mens Morten Hald spillede remis. Jan Tønnesen tabte et parti, som var helt lige. Han forsøgte at forcere det til gevinst og tabte det i stedet. Holdet ligger nu på en fin 2.-plads i rækken, men har nok ikke en realistisk chance for at rykke op.
Tabellen kan findes her.