Efter aftenens 3. runde i Det åbne Køgemesterskab ligger Peter Ove Krogh alene i spidsen af turneringen.
Trods sine snart 80 somre er P.O. still going strong. Vi husker måske hans seneste turneringssejr i foråret, og nu er han igen på vej til at gøre det uventede.
I 3. runde gik det ud over Finn Stuhr, der hurtigt tabte en kvalitet og siden ikke rigtigt mere var med i partiet.
I næste runde skal P.O. møde Jesper Pondal, der også havde chancen for det fulde hus. I rundens parti mod Michael Vesterskov kom Jesper ellers godt fra land og vandt endda en bonde, som han førte med sig gennem resten af partiet. Han kunne dog ikke føre de sorte brikker ud over balancepunktet, hvorfor partiet endte remis.
På bord 3 var Henrik Smidt-Nielsen oppe mod Erik Carlsen. En dyst, som de fleste gange ender remis. Denne gang fik Erik dog skovlen under Henrik, der dog selv var meget medvirkende til udfaldet af partiet.
Resten af partierne kan man finde resultatet af her.
Billede fra runden: