Køge Skakklub generobrede DM i holdskak i weekenden.
Efter længere tids Corona-pause blev 8. og 9. runde i Xtracon Skakligaen gennemført med Skanderborg som vært.
Køge Skakklub førte tabellen med hele 6 point, inden de afgørende kampe mod henholdsvis Brønshøj og Nordkalotten, men Brønshøj, der lå nummer 2 i tabellen, havde før givet Køge problemer.
Det skulle vise sig at gentage sig, idet en elendig 8. runde blev tabt med hele 3 – 5. Der var ellers stillinger til mere i løbet af kampen.
Da søndagens kamp mod Nordkalotten blev sat i gang, var Køge-holdet 4 point i front. Så meget skulle gå galt, hvis ikke mesterskabet skulle bringes med hjem fra Skanderborg.
Der blev heldigvis ikke spænding om udfaldet af kampen, der endte med en storsejr på hele 6½ – 1½. Et velspillende Køge-hold spillede Nordkalotten ud af brætterne og afgav kun 3 remiser undervejs.
Da Brønshøj i kampen mod Jetsmark om 2.-pladsen blev vundet klart af Brønshøj med 5½ – 2½, var placeringer om de attraktive pladser fordelt.
Slutstillingen fremgår her.
Det vindende hold med holdledere:
Fra venstre: Eduardas Rozentalis, Ferenc Berkes, Boris Chatalbashev, Brian Jørgensen, Axel Smith, Henrik Mølvig, Björn Ahlander, Thorkild Salling (formand Skanderborg) Henrik Danielsen, Mikkel Djernæs Antonsen og Finn Stuhr.
På billedet herunder ses den store og flotte pokal, som vi har til låns til næste sæsonafslutning:
Ved hjemkomsten til Køge blev spillerne fejret med lagkage, champagne, kaffe og te samt en lille gave til hver.
Kulturudvalgsformanden i Køge Kommune svingede også lige forbi Asgård Skole med en fin tale på engelsk til hele forsamlingen. Mest dog til det vindende hold.
Kulturudvalgsformanden med tale.
Der var en bog til hver af spillerne sponseret af medlem Carsten Hansen, der er bosiddende i Amerika.
Finn Stuhr benyttede sammenkomsten til at hædre nogle af klubbens medlemmer for deres fine præstationer i det forgangne år.
Årets Talent gik til Ellen Fredericia Nilssen for sine fine præstationer i såvel indlands- som internationale turneringer. Ellen kunne desværre ikke deltage ved ceremonien. da hun var udenlands.
Titlen Årets Håb gik til unge Bertram Wester, der deltager i mange turneringer med meget flotte resultater mod såvel børn og voksne. Han kunne desværre heller ikke være tilstede.
Den sidste udnævnelse gik til Paulius Meskenas for sin store ratingfremgang – hele 241 point. Han blev udnævnt til Årets Gazelle. For det blev han præmieret med en bog. Billedet herunder: