Der er nu afviklet 3 runder af byturneringen. Det er godt nok første gang, at der laves en nyhed fra turneringen, men det skyldes, at der har været mange afbud i de 3 første runder. Selvfølgelig mest af alt fordi brødrene Meskenas har været i Riga for at spille EM for ungdom. Den eneste helt store overraskelse leverede PO Krogh, da han i anden runde slog Klaus Hestehauge. Han skulle dog nå at overse mat i én to gange, før sejren var i hus. Af mindre overraskelser var Henrik Smidt-Nielsens remis mod Virginija Meskeniene samt det fine spil, som Konrad Volder har præsteret i sin første rigtige turnering mod voksne. Resultaterne findes her i tabellen.