3.-holdet kom ikke til at spille i denne runde, da Dragsholm på grund af sygdom ikke havde chauffør til at køre holdet til Køge. Per Bromann fra Dagsholm meddelte, at holdet ikke kom under nogen omstændigheder, så nu afventer vi bare turneringslederens afgørelse. En svær beslutning, da der skal vælges mellem udelukkelse af Dragsholm eller at danne præcedens for denne form for afbud.
4.-holdet skulle onsdag en tur til Maribo. Det blev en flot gentagelse af holdenes første møde, som også endte 4 – 0.
Holdet bestod af Niels Steen Larsen, Jan Ryder Tønnesen, Theo Stage-Steffensen og Sune Stage-Steffensen.
Holdet ligger nu hele 5 point foran nærmeste modstander, der er Præstø 4, så turneringssejren ligger klart inde for rækkevide.