Kasper Henriksen fik i den første holdkamp i 1. division gr. 1 lejlighed til at se nærmere på de enkelte partier, da hans mostanders telefon afgjorde deres indbyrdes parti. Han har udfærdiget følgende kampreferat:

Her er et kort resumé af holdkampen, som jeg oplevede den.

• Bræt 1. Hvid: Mikkel Djernæs Antonsen, Køge. Sort: Morten Majlund Nielsen, Odysseus.
  Partiet startede med afslået dronninggambit (frit efter hukommelsen): 1.d4 d5 2.c4 e6 3.Sc3 Sf6 4.cxd5 exd5 5.Lg5 c6 6.Dc2 Le7 7.e3 Sbd7 8.Ld3 h6 9.Lh4 Sh5 10.Lxe7 Dxe7, som vist nok er den moderne måde at spille det på for Sort, der på denne måde undgår de farligste udgaver af hvids plan med Sge2+f3+e4. Begge spillere rokerede langt, hvilket også er teori, og Mikkel skubbede sin a-bonde frem til a6 i bedste Larsen/AlphaZero-stil. Partiet sluttede i fin stil for Mikkel, der ofrede alle sine bønder på kongefløjen og næsten alle sine officerer for at bringe en fri d-bonde ned på syvende række, hvor den gaflede et par springere på c8 og e8. Og da sorts konge samtidig var krybet i ly på a8 med en hvid bonde stadig stående på a6, var der ikke noget fusk: Hvids nye dronning satte snart mat på b7.
• Bræt 2. Hvid: Klaus E. Poulsen, Odysseus. Sort: Henrik Dahl Pedersen, Køge.
  Partiet startede med en forholdsvist sjælden variant i fransk: 1.e4 e6 2.d4 d5 3.Sc3 Lb4 4.e5 c5 5.Ld2 Lxc3. I stedet er Se7 meget mere almindeligt og vist nok også bedre, men Henrik fortsatte fint og lykkedes med at bytte de hvidfeltede løbere af med b6+La6. Hvid rokerede langt og Sort kort, så der var lagt i kakkeloven til et rigtig tju-bang-parti, og (at dømme efter bondestillingen) lykkedes det hvid at spille g4 og f5, hvorefter hele centrum blev likvideret, så der kun var en hvid bonde på f5 tilbage på de to midterste rækker. Den blev tilbudt, og Henrik tog imod, og da der tilsyndeladende ikke var nogen måde for hvid at udnytte de åbne g- og f-linjer samt den lange sorte diagonal mod den sorte konge, blev der i stedet afviklet til et slutspil med dronning for Hvid mod to tårne for Sort. Tabet af f-bonden blev afgørende, da Sorts f-bonde nu var en fribonde, der trygt kunne rykkes frem, og da dronningen er en elendig blokør, måtte Hvid snart kaste håndklædet i ringen.
• Bræt 3. Hvid: Jacob Kaaber-Hansen, Køge. Sort: Claus B. Olsen, Odysseus.
  Åbningen var klassisk hollandsk, hvor sort meget tidligt valgte at bytte sin sortfeltede løber for en hvid springer på d2. Alle tårnene blev hurtigt byttet af i d-linjen, og Jacob pressede fint på med løberparret og en terrænovervægt på dronningfløjen. Til sidst blev presset for meget, og sort valgte at ofre bønder for at skabe forvirring med en masse fusketrusler mod den hvide konge, hvis skjul var lidt blødt på de hvide felter. Med præcist spil fik Jacob snøret sækken til som sidste mand på dagen.
• Bræt 4. Hvid: Jens Juul Hornsgaard, Odysseus. Sort: Kasper Henriksen, Køge.
  Jeg var ikke i humør til noget alt for kompliceret og valgte den ortodokse variant i afslået dronninggambit: Efter 16 træk var stillingen Hvid: Kg1, De2, Tc3,Tf1,Lb5,Se5, h2,g2,f2,d4,b2,a2. Sort: Kg8,De7,Tf8,Ta8,Lc8,Sd5.h7,g7,f7,e6,b6,a7. Hvid lagde an til kongeangreb med 17.Tg3, hvilket jeg egentlig var ret godt tilfreds med, da det gav mig kontrol med c-linjen. Jeg var ved at kigge på 17.. Lb7, da min modstanders telefon pludselig ringede, hvilket er grunden til, at jeg var tidligt færdig og havde god lejlighed til at kigge på de andre spilleres partier.
• Bræt 5. Hvid: Ulrik Larsen, Køge. Sort: Søren Berg, Odysseus.
  Dragevarianten i siciliansk og temmelig mange teoritræk. Sort tilbød forholdsvist tidligt remis, og Ulrik tog imod, hvilket viste sig at være ret heldigt, da Sorts angrebsplaner i slutstillingen var nemmere at føre ud i livet end Hvids.
• Bræt 6. Hvid: Søren Klausen, Odysseus. Sort: Mads Overgaard Svendsen, Køge.
  I en Caro-Kann-struktur lykkedes det aldrig for Mads at få spillet c5 eller e5, hvilket sagtens kunne have endt med en langsom kvælningsdød, men noget må være gået galt for Hvid, for han fik aldrig cementeret terrænfordelen ved at få plantet en brik på d6. I stedet prøvede han at gå efter den sorte konge, og Hvid fik en bonde til at tage den noget usandsynlige vej fra e5 ned på g7. I mellemtiden havde Mads dog snuppet en bonde på dronningfløjen og fået byttet af, så det var D+L for Hvid mod D+S for Sort. Merbonden til trods så det noget urealistisk ud at vinde for Mads med hans luftige kongestilling, og havde det ikke været for en grim buk af Mads, var partiet formentlig endt remis.
• Bræt 7. Hvid: Paulius Meskenas, Køge. Sort: Morten Vigh Fabrin, Odysseus.
  Klassisk Caro-Kann med springermanøvre til f4 i stedet for Sf3, hvilket vist var mest på mode, da Tal var verdensmester. Varianten er kendt for at være “harmløs”, men Paulius fik hurtigt en ret lovende stilling ikke mindst fordi Sort valgte at slå Sf4 med sin løber. Paulius blev vist lidt for ivrig efter at vinde terræn på dronningfløjen og stødte sine bønder frem på d4, c4, b5 og a4 med kongen stadig stående på e1, da han ikke kunne rokere uden at h4-bonden mistede sin dækning (måske burde han have spillet h5 og rokeret). Pludselig havde Sort en lille kombi, som vandt den løse d4-bonde, men det var ikke så skidt igen for Paulius, da det gav ham muligheden for at få et tårn i d-linjen og ned på d7 efter at have afviklet til en stilling med to tårne på hver side samt uligfarvede løbere. Efter nogle få ydereligere træk var stillingen Hvid: Kf2, Tb6, Td7, Lc7, a4, b5, f3, g2, h4. Sort: Kg8, Ta8, Tc8, Lc2, a5, e6, f6, g7, h6. Paulius spillede 1.Tc6 og partiet ebbede hurtigt ud til remis: 1… Lxa4 2.Lxa5 Txc6 3.bxc6 Lxc6 4.Td8+ Txd8 5.Lxd8 og der var reelt set ikke mere at spille om. Begge spillere havde forkastet 1.Txe6 på grund af 1… Lf5. Men computeren påpeger, at den hvide fribonde på b5 rigeligt opvejer en sort merkvalitet: 2.Tee7 Lxd7 3.Txd7 Ta7 4.b6 og den hvide konge kan i ro og mag spadsere ind på c6 med let gevinst. En anden mulighed er 1.Tb7, som også fører til hvid fordel, men det er noget mere rodet. En ærgelig chance at have misset, men ellers rigtig godt spillet af Paulius, som holdt hovedet koldt efter tabet af bonden.
  Sluttelig bør det nævnes, at GM Lars Schandorff har skrevet en bog om Caro-Kann for Sort, hvor han angiver 1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sc3 dxe4 4.Sxe4 Lf5 5.Sg3 Lg6 6.S1e2 e6 7.Sf4 Ld6 8.h4 Dc7 9.Sxg6 (9.h5 Lxc2!) 9… hxg6 10.Se4 Lf4 med udligning som løsningen på denne “museumsvariant”.
• Bræt 8. Hvid: Jan Brønnum, Odysseus. Sort: Jesper Pondal, Køge.
  Jesper kom ud i en stilling, der mindede om slavisk dronninggambit, hvilket ikke er på hans repertoire, så vidt jeg ved. Hvid spillede Sh4 og i stedet for at spille Lf5-g6, gav Jesper ham lov til at slå på f5, hvilket muligvis var en fejl, da den sorte stilling mistede meget af sin dynamik. En senere afbytning på e4 gav Jesper en køn bondekæde b7-c6-d5-e4, men da Hvid stadig havde sin hvidfeltede løber, betød det blot, at de potentielt var svagheder på den lange bane. Jesper prøvede at følge logisk op og udnytte sin terrænfordel på kongefløjen til et angreb, men det lykkedes for Hvid at få byttet alle de tunge officerer af, så Jesper sad tilbage med et trist slutspil med en sprnger mod en rigtig god løber: Hvid: Ke2, La6, a2, b2, d4, g3, h4. Sort: Kf5, Sg4, a7, b6, e4, g6, h7 (frit efter hukommelsen). Hvid har lige spillet løberen til a6, som truer med at vinde den sorte springer. Partiet fortsatte med 1… Sh2 2.Lc8+ Kf6 3.Lh3 Sf3, men Jesper måtte ned til sidst. Bemærk, at 1… h5 ikke redder Sort, da bondeslutspillet et tabt. 2.Lc8+ Kf6 3.Lxg4 hxg4 4.Ke3 Kf5 5.a4 og Sort løber tør for bondetræk på dronningfløjen. Det bedste forsvar ser ud til at være 1… Sh6 2.Lc8+ Kf6 3.g4 Sf7 4.Ke3 Sd6, og det er endnu ikke klart, hvordan Hvid gør fremskridt.

Alt i alt fik vi en score på ca. 0.5 over forventet – en rigtig fin start på, hvad der tegner til at blive en yderst aparte sæson.

Mvh, Kasper Henriksen.